Lidt om geder, lidt om at hjælpe hinanden, og lidt om et håb for også at hjælpe mig selv

Posted by on nov 1, 2016 in - bare lidt tanker... | Kommentarer lukket til

 

Meningen med denne side er ikke at underholde, få sympati, eller medlidenhed!

Meningen er, at jeg kan komme af med mine frustrationer og negative tanker, når de fylder for meget i mit hoved, men også at gøre opmærksom på de mange veteraner som kommer hjem fra krig, med et liv fuld af tomhed, ændret personlighed, samt andre skader på krop og sjæl, og som mangler et sted at tage hen, når hverdagen igen melder sig.

Jeg ønsker at opbygge et sted, hvor jeg selv og andre ligesindede kan ånde frit, og hvor natur og dyr skal være medvirkende faktorer til at opnå dette.

 

 

 

 

Read More

Posted by on sep 12, 2017 in - bare lidt tanker... | Kommentarer lukket til

Det sidste halve år har været præget af mange op og nedture, mest opture og fornyet håb…men ikke længere.

Jeg har afsluttet mit forløb med Det Samfundsnyttige Landbrug (Økologisk Landsforening), som hjalp mig meget til både at komme videre med mit projekt, og ikke mindst at opretholde mit håb og troen på at dette projekt nok skulle lykkedes.

Jeg har sågar haft en følelse af at jeg næsten var min sygdom kvit.

Men intet vare evigt, og jeg kan mærke at både troen på at få dette projekt til at lykkes, samt lysten til at gå videre med det, er kraftigt dalene.

Det er godt et halvt år siden at jeg blev raskmeldt, og valgte derfor at rejse ud i verden med min familie. Vi trængte til at komme væk fra det hele, og bare være os. Det var en fantastisk tur og gav især mig en følelse af at være et helt menneske igen. Der gik heller ikke langt tid efter vores hjemkomst, før jeg fandt et arbejde igen. Og jeg har hele sommeren næsten ikke kunne få mine arme ned igen.

Men som kronisk syg, med depression og angst, kommer det hele igen…og jeg kan mærke at jeg står på kanten til det lortehul jeg lige er kommet op af. Min behandling i psykiatrien er slut, og jeg står pt. på egne ben…måske er det dette som skræmmer mig fra vid og sans, for hva´nu hvis….?

Netop hvor alting er begyndt at lysne, er min angst tiltaget, min lyst til at foretage mig noget er væk, og min glæde ligeså. Jeg kan mærke at min energi for at kæmpe igen, er drastisk aftagende, for hvad nytter det???

-Og mest af alt føler jeg ikke, at JEG er værdig nok til at være den som skaber et sted, for andre som har det som mig, for magter jeg det overhovedet selv? Mange vil jo nok mene NEJ, hvilket jo nok har været min drivkraft indtil nu, “for jeg skal fandeme vise folk”….men har de ret???

Jeg har mistet troen på mig selv igen, ikke på idéen og projektet, kun på migselv.

Jeg havde ellers “næsten” fået fat i en aftager af mit gedekød, en stor og anerkendt aftager, som ville have været et kæmpe plus til, at projektet kunne køre selvstændigt.

Jeg sidder fast.

Jeg blev rådet til, af min rådgiver fra Økologisk landsforening, at vente med at få en autorisation/certificering, indtil jeg har mere jord, og flere dyr, ellers bliver det for dyrt, alene i sagsbehandling. Men jeg kan ikke få mere jord, eller flere dyr, før jeg har en aftager, det har jeg ikke råd til, og banken vil højst sandsynligt ikke åbne for kassen. Og aftageren vil ikke købe kød af mig, når jeg ingen autorisation/certificering har. Så hvad gør jeg?

Holstebro kommune vil ikke indgå i et samarbejde, når jeg nu ikke er uddannet, eller har erfaring indenfor det sociale område, men de synes min ide er fantastisk…jamen for fanden da…

Nu tør jeg ikke engang opsøge Herning kommune, for hvad hvis de siger det samme…?

Ringkøbing kommune har desuden takket nej, og det samme har Viborg, fordi de mener at have de ressourcer som skal til for at klare opgaven….ja det er fint, giv dem alle sammen førtidspension, det skal nok løse alle problemerne for den enkelte…

 

 

Read More